JORD TIL OMPLANTNING

Hvornår er det tid til en omplantning? Har planten fået lysere blade på det seneste? Virker jorden hård, når du mærker efter med en finger, eller når du klemmer om plastikpotten? Hvis ja, så er jorden udpint og fyldt med rødder. Nu er det tid til en omplanting.

FORÅR ER BEDST

Forårets sol og varme hjælper til en succesfuld omplanting. Det tager cirka et par uger, inden de gamle tilbageværende rødder og den nye pottemuld finder sammen. Du kan også plante om på andre tider af året, men det kræver forsigtighed og en vis erfaring.

I EN STØRRE KRUKKE?

Du behøver ikke altid at plante om til en større krukke. Det er et individuelt skøn. Det er dig, der skal tænke frem, hvordan du ønsker planten skal tage sig ud. Måske du vil dele planten i to. Måske du gerne vil have, at den vokser sig større. Måske du gerne vil beskære planten og holde dens nuværende størrelse. Mulighederne er mange.

KVALITET BETALER SIG

Vi anbefaler ‘POTTEMULD FRA PINDSTRUP’. Det er det produkt, vi arbejder med i væksthuset. Jorden er blød, luftig, holder godt på fugten og sikrer sunde rødder. Desuden er jorden tilsat en startgødning, der rækker 3-4 uger.

Fjern den nederste halvdel af den udpinte jord. Fjern også noget af overfladejorden. Derefter pakker du planten nænsomt med ny lækker ‘POTTEMULD FRA PINDSTRUP’. Slut af med lidt vand og placer planten et lyst og lunt sted. Som mininum i en vindueskarm.

Se forhandlerlisten fra PINDSTRUP her

Tekst: Henny Kirstine Broberg