BEHANDLING AF SKJOLDLUS
INDLEDNING
De unge skjoldluslarver kravler rundt på planten for at finde sig en plads. Når de har fundet sig en plads, bliver de der, danner et skjold og begynder at formere sig.
TEGN PÅ SKJOLDLUS
En voksen skjoldlus har et ovalt skjold i brunlige farver. Skjoldlus suger plantesaft og udskiller derefter sukker. Der vil derfor være klistret ved og omkring planten. Udskillelsesprocessen kaldes for honningdug.
BEHANDLING
Placer planten i et karantæneområde. Er der små bevægende larver, der endnu ikke har dannet skjold, så er det med at sætte gang i bekæmpelsen.
Til bekæmpelse i larvestadiet anbefaler vi PROVANTO fra Protect Garden.
Skjoldlus med skjold kan derimod ikke behandles med et bekæmpelsesmiddel, da skjoldet er uigennemtrængeligt. Brug i stedet en kniv, pincet eller hvad der virker for dig og planten, for at løsne og fjerne skjoldene.
Tekst og foto: Henny Kirstine Broberg