BEHANDLING AF ULDLUS
5. januar 2018
Uldlus er noget af det værste at få besøg af i stueplanter. Er det en sjælden og betydningsfuld plante så overvej bekæmpelse. Ellers ikke.
TEGN PÅ ULDLUS
Uldlus ligner bænkebidere dyppet i mel. De udskiller hvidt vandafvisende voks og optræder også som vattotter. De sladrer, som andet utøj, med hvidt drys. De udskiller sukker og derfor er deres ”dryssende” hvide ekskrementer klæbrige. Udskillelsesprocessen af sukker kaldes for honningdug. Der er ofte klistret i den karm, hvor planten har stået.
RENGØRING I OMRÅDET
Det er vigtigt med omhyggelig rengøring i området. Og vaske urtepotten godt af. Tjek naboplanterne i samme ombæring.
BEHANDLING
Forsøger du behandling så placer planten i et karantæneområde. Det vandafvisende voks er svært at spraye væk. Tag i stedet en vatpind dyppet i sprit og fjern vattotterne. Uldlusene fjernes med en pincet. Giv planten ro i et par uger og efterfølgende anbefaler jeg en behandling med Natria NeemAzal. Hav et skarpt øje på planten fremadrettet.
Tekst og foto: Henny, Karen, Mette, Ulla og Helle