VALG AF URTEPOTTE
24. januar 2017
Forholdene som stueplanterne vokser i betyder meget for vækst og trivsel.
Når du køber en plante, så er den som regel i en plastikpotte med drænhuller i bunden. Drænhullerne er til for at planten kan komme af med overskydende vand. Planten skal derfor blive i plastikpotten og kamufleres efterfølgende i en dekorativ urtepotte.
Ønsker du alligevel at fjerne plastikpotten fra planten, så brug lerpotter til direkte udplantning. Lerpotter har et drænhul i bunden og sælges med tilhørende underskål.
Tekst og foto: Henny Kirstine Broberg